Mere batteritid øverst på mobilbrugeres ønskeseddel
Analysefirmaet TNS har spurgt mere end 7.000 personer om deres brug af mobiltelefoner og krav til fremtidens mobiltelefoner.
– Undersøgelsen viser, at der blandt mobilbrugere er appetit på nye kraftfulde programer, især inden for entertainment medier. Men analysen viser også, at brugerne fuldt ud har forstået, at disse programer kræver forlænget batteritid og mere hukommelse. Og brugerne prioriterer disse forbedringer frem for alt andet, fortæller Hanis Harun fra TNS til sitet eetimes.com.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af spørgeskemaer til 16-49 årige i Australien, Brasilien, England, Frankrig, Indien, Japan, Kina, Tyskland og USA. I de adspurgte lande er det faktisk kun Kina, der har hukommelse som første prioritet, ellers er det batteriet klart den forbedring, som flest brugere går og venter på.
Tydeligt er det også, at de amerikanske brugere er dem, der mindst udnytter mobile funktioner, som MMS og kamera. 80% af de adspurgte japanesere og 68% af franskmændene fortalte, at de sender video- og audio-filer mens kun 20 % af amerikanerne udnytter denne funktion. 59% af alle adspurgte fortalte, at de bruger kameraet mindst en gang om ugen. Her var det igen franskmænd, samt syd koreanere og englænere der var de flittiste brugere.
Kilde: eetimes.com