Mere info om og nyt billede af Sony Ericsson Hikaru

Vi har tidligere skrevet om Sony Ericssons kommende topmodel Hikaru, men det har været sparsomt med specifikationer. Nu har vi dog få fingre i flere informationer om telefonen og det, der skulle være et rigtigt billede af den.

Mere info om og nyt billede af Sony Ericsson Hikaru

Hikaru bliver en af de mest interessante modeller på den forestående mobilmesse i Barcelona, Mobile World Congress. Den har en stor skærm med 16 millioner farver og ifølge nye oplysninger har den en skærm på 2,6 tommer.

Det mest interessante ved Hikaru er kombinationen af det bedste fra kamera- og musikfronten. Den får et kamera med otte megapixel med autofokus og fotolampe plus den nye version af Sony Ericssons berømmede Walkman-player, nemlig version 4.

Den får desuden en indbygget hukommelse på 8 GB og formentlig også plads til hukommelseskort.

Derudover har den et 3.5 mm jack stik indbygget og stereohøjttalere i top og bund. Der sidder musikknapper på højre side og den har en kickstand lige som Nokia N96.

Vi har ikke kunnet få oplyst, om den får indbygget GPS, men den skulle i hvert fald Wi-Fi og turbo-3G.

Den kommer i mindst to farver, sølv og sort.

Kilde: SEMC Blog