Mere musik fra Nokia

I dag udvider deres Nokia deres musik-portefølje med to nye XpressMusic-mobiler ved navn Nokia 5320 og 5220 XpressMusic, der ligger i den billige ende.

Mere musik fra Nokia

Finske Nokia fortsætter at vise deres engagement i den musikalske del, hvor de nu udvider deres musiktelefon-sortiment. Det sker med to nye modeller i deres XpressMusic-serie, hvor den ene er Nokia 5320. Den indeholder en masse smarte nye funktioner udover HSDPA.

Den er for det første udstyret med en Say and Play-feature, hvor brugeren bare skal sige navnet på en sang, så bliver nummeret afspillet. Ligeledes er den udstyret med HS-USB, der gør det muligt at overføre musik hurtigere over USB end tidligere.

Den kommer samtidig med en komplet liste af Nokias egne web-produkter som Ovi, Nokia Share og N-Gage. Den skulle være ude i handlen i tredje kvartal i år til en pris på omkring 1.700 kroner.

Ligeledes blev Nokia 5220 XpressMusic også lanceret, som er en musikmobil, man skal have med sig. Den har en mere markant snorholder, så den kan hænge om halsen. Den er klar til 24 timers spilletid, der er et 3,5 mm lydstik og så skulle den også være ude i tredje kvartal til en pris på omkring 1.200 kroner.

Begge telefoner er kompatible med den nylig lancerede Nokia Music Store, hvor man kan vælge mellem mere end 2 millioner sange til både sin PC eller mobil.