Mere plads på SIM-kortet

M-Systems står bag en række smarte SIM-kort med en meget stor hukommelse. Vi har tidligere skrevet om mSIM. Nu er de så endelig klar med MegaSIM-kortet, som har en maksimal kapacitet på 1 GB. I første omgang kommer de til at virke med LG U830.

Mere plads på SIM-kortet

Tidligere har vi skrevet om de store SIM-kort fra M-Systems. De bliver lavet i samarbejde med LG. Nu er de klar med MegaSIM-kortet, som har en hukommelse fra 64 MB og helt op til 1 GB. Til sammenligning har almindelige SIM-kort 64 KB. Det er godt 16.000 gange mindre end med 1 GB-kortet. Bevares, f.eks. er teleselskabet 3s SIM-kort på 256 KB, men det er alligevel 4.000 gange mindre end MegaSIM-kortet.

Den første telefon, som understøtter dette kort, er LG U830 Chocolate. En HSDPA-telefon, som undersøtter hastigheder på op til 1,8 Mbps. Den har også et 2-megapixelkamera, en masse multimediefunktioner (til bl.a. musik, video og spil) og er en del af Chocolate-serien. Desværre er skærmen ikke særlig højt opløst. Det virker mærkeligt i en telefon med disse specifikationer. Om den kommer til Danmark er uvist.

Fordelene ved disse slags SIM-kort er mange. Fleksibel DRM (Digital Rights Management) med forskellige rettigheder f.eks. Det betyder, at netværksoperatørerne kan proppe DRM-beskyttelse på noget af deres indhold. Også specielle programmer kan være forinstallerede og personalisering fra netværksoperatørens side kan lade sig gøre. Det kan ske ved at sammensætte en række unikke servicer for den enkelte kunde. Endelig kan man også gemme billeder, videoer og musik.

Ifølge Jae Bae, Executive Vice President hos LG Mobile, håber LG på at åbne for en ny verden med disse kort. En ny verden med mobilt indhold og servicer til deres kunder.

LG Mobile forventer at lancere flere mobiltelefoner, som understøtter MegaSIM-kort næste år.