Dansk krimi blev årets mest sete film
Danskerne elsker dystre krimier og pinlig humor. I hvert fald toppede Jussi Adler-Olsens filmatiserede roman Flaskepost fra P listen over de 10 mest streamede film fra Blockbuster, mens den danske komedie Klovn Forever indtog andenpladsen på den top ti liste.
De meget roste Under sandet og Kollektivet var også at finde på top 10 listen hos Blockbuster.
Udover de fire danske film i top 10, så står det klart, at vi danskere også elsker amerikanske film. De resterende seks pladser på top 10 listen går nemlig til amerikanske film med superhelt-filmen Deadpool som den bedst placerede på tredje pladsen over de mest sete film i 2016.
Se også: Mobilabonnementer med film og tv serier
Top-10 over årets mest lejede film
Herunder kan du se top-10 listen over de mest lejede film hos Blockbuster i 2016:
1. Flaskepost fra P
2. Klovn Forever
3. Deadpool
4. Zootropolis
5. London has fallen
6. The Martian
7. The Revenant
8. Under sandet
9. Kollektivet
10. Hunger Games – Mockingjay (del 2)
Se også: De bedste streaming tjenester
Blockbuster: Danske titler har høj kvalitet
Direktør Casper Hald fra Blockbuster, synes, det er imponerende, at danske film har hele fire pladser på listen over årets 10 mest sete. “De danske film er jo i intens konkurrence med resten af verden, og ikke mindst Hollywood kommer med langt flere titler til det danske marked end dansk film selv”.
Han vurderer, at de danske topplaceringer viser, at de danske titler har en høj kvalitet. Du kan se top 50 listen over de mest sete film i 2016 hos Blockbuster.
Se også: Nyheder om Blockbuster