Microsoft bekræfter Nokia Lumia 1020
Alle forventer, at Nokia præsenterer Nokia Lumia 1020 på torsdag, når finnerne afholder stort presseevent i New York.
Rygterne går, at den nye Lumia-smartphone bliver udstyret med Nokias specielle kamerateknik, Pureview, der har hele 41 megapixel. Der skulle også være rigtig flash med.
Det er selvfølgelig stadig uofficielt, men en Microsoft-chef har lagt billeder ud på Flickr, hvor det fremgår af billedernes metadata eller EXIF-data, at de er skudt med en Nokia Lumia 1020.
Rygterne går ellers på, at den får en skærm på 4,5 tommer med 1280 x 720 pixel og et cover i polycarbonat.
Billede: Er dette Lumia 1020?
Mobil.nu er naturligvis til stede ved lanceringen i New York, der løber af stablen 17. dansk tid på torsdag. Så hold øje med mobil.nu på det tidspunkt, hvor vi vil kunne fortælle meget mere om Lumia 1020 eller Lumia EOS, som den også kaldes.