Microsoft dropper Meltdown og Spectre løsninger til ældre computere
Sikkerhedseksperter har for nylig meldt ud, at de har fundet nogle kritiske svagheder ved navne Meltdown og Spectre. Dem har AMD og Microsoft arbejdet på at løse ved hjælp af en opdatering. Den skulle gerne begynde at rulle ud inden længe.
Microsoft bremser opdatering der skal fixe Meltdown og Spectre
For dem, der kører Windows 10, er der dog de gode nyheder, at de ikke kommer til at mærke nogen større forskel på computerens ydeevne, når opdateringen til at fixe Meltdown og Spectre ruller ud. Har man derimod en ældre computer med et ældre system, siger Microsoft dog nu, at opdateringen kan betyde en væsentlig forskel – nemlig at computeren bliver langsommere.
Microsoft siger, at de er i gang med at teste den virkning på hastigheden, som opdateringen har. Det ser dog ud til, at ældre computere med AMD-processorer som Athlon og Semperon ikke kan boote, hvis de har fået installeret opdateringen.
Det har fået Microsoft til at bremse udrulningen af opdateringen til netop disse computere.
Se også: Meltdown og Spectre – det skal du vide
Ældre computere ramt
Det er som nævnt mest computere med ældre versioner af Windows, der bliver ramt af langsommere hastigheder. Særligt slemt står det til for computere fra omkring 2015 med Intel Haswell chips, siger Terry Myerson fra Windows and Devices Group. Videre advarer han Windows Server administratorer om, at deres maskiner kan blive hårdere ramt, hvis man aktiverer afhjælpningen af isoleret ikke-sikret kode i for eksempel en Windows Server.
Det er desuden vigtigt, at Windows Server-kunder overvejer yderligere sikkerhedsforanstaltninger i hver Windows Server VM guest eller fysiske ditto.
Se også: Priser på bærbare computere
Ruller opdatering ud så hurtig som muligt
Som nævnt kan opdateringen altså give computeren et knock out, eller ”bricke” den, som det også kaldes – fordi den bliver død som en mursten. Det kan derfor være nødvendigt at opdatere din Driver. Hvis din computer med AMD-system og Windows 10 gerne vil opdatere, kan det altså være en idé at vente lidt for at se, hvad Microsoft kommer frem til.
Myerson siger i den forbindelse, at Microsoft forsøger at være så åbne som muligt, så kunderne selv kan træffe den rette beslutning for dem og det system, de har. Samtidig slår Microsoft fast, at de ruller opdateringer og løsninger ud så hurtigt, som de overhovedet kan.
Se også: Guide til Microsoft
AMD kan snuppe markedsandele fra Intel på dette
AMD har tidligere meldt ud, at deres chips kun kan påvirkes af en variant af Spectre og slet ikke Meltdown. Den seneste uges tid er det gået godt for AMD, deres aktier er steget næsten 20 procent. Det skyldes, at det den sidste tid mest er Intels chips, der har været problemer med. Det kan derfor tænkes, at AMD kommer til at snuppe markedsandel fra Intel.
Det er i øvrigt kommet frem, at Intel har haft kendskab til problemet siden juni 2017 og i november skulle Intels direktør have solgte en stor del af sine Intel-aktier til værdi af 24 millioner dollars.
Se også: Nyheder om Meltdown og Spectre