Microsoft fyrer tusindvis af ansatte fra mobildelen
Microsoft har nu officielt meddelt, at de fyrer 7.800 ansatte, hovedsagligt fra mobilproduktionen. Værdien af selskabet nedskrives også med 7,8 milliarder dollar.
Det er lidt mere end et år siden, Microsoft købte Nokias mobilproduktion for 7,2 milliarder dollar. Næsten omgående varslede de nedskæringer i personalet på 18.000 mand, hvoraf de fleste fra mobildelen. Nu ser det ud til at være tid igen.
Se også: Billige mobiltelefoner med Windows Phone
Fyringer ventet
The New York Times rapporterer, at Micrsoft har planer om at nedskrive værdien af Nokia-handlen med flere milliarder dollar, inden de præsenterer næste kvartalsregnskab. Samtidig vil de, ifølge en anonym kilde, New York Times har talt med, varsle nye personalenedskæringer, hovedsagelig netop på mobilområdet.
Nedskæringerne var ventet, da der for nylig er foretaget en omorganisering, der kostede flere chefer på mobilområdet jobbet, deriblandt Nokias tidligere direktør Stephen Elop og Smartphones-chefen Jo Harlow.