Microsoft gnaver sig ind på mobilmarked

Microsoft gnaver sig ind på mobilmarked

Står det til Microsoft, så er det ikke kun i hjemmepc'en, at softwarekæmpen skal sætte sit tunge fingeraftryk. Også din mobiltelefon og håndholdte enhed skal være “en Microsoft”, skriver Børsen.

I dag er Microsofts indflydelse på mobilmarkedet minimal, men gennem opkøb og samarbejdsaftaler med 20 hardwareproducenter, blandt andet Hewlett

Packard og Toshiba, så er det lykkedes softwarefirmaet at skabe en platform for dets fremtidige erobringer.

Og det er en dansker, Juha Christensen, der har ansvaret for Microsofts mobile eventyr.

– Vi skal fortsætte med at få flere 3. parts softwareudviklere til at udvikle Pocket PC'en og samarbejde med virksomhederne om at integrere

produkterne, siger han til avisen.

Det er først og fremmest muligheden for at levere software til de mobile produkter, samtidig med at man kan profilere sig på kvalitetsprodukter, der

tiltaler kæmpen fra Redmont.

De største konkurrenter til Microsoft er i dag Nokia og Palm. Begge markerer sig ved ikke at bruge software udviklet af netop Microsoft.