Microsoft gør klar til 7 tommer tablets
I stedet for at lancere et nyt styresystem med nogle år mellemrum, ser det ud til, at Microsoft vil lave en opdatering med cirka et års mellemrum. Og Microsofts Windows Blue ser ud til at være kodenavnet for næste større opdatering.
En analytiker fra Creative Strategies vurderer, at Windows Blue giver Microsoft muligheden for at lave 7 tommer store tablets, da Blue skulle understøtte mindre skærme end dem i har set hidtil på Microsoft Surface.
Set i lyset af det skuffende salg for Microsoft Surface, der angiveligt kun skulle være solgt i 1,5 millioner eksemplarer siden lanceringen i oktober sidste år, så er det nok en rigtig god ide, hvis Microsoft sætter fokus på de mindre tablets. De sælger nemlig som varmt brød og er langt mere populære end de store 10 tommer tablets. Det skyldes især den betydeligt lavere pris, men det skyldes nok også, at de ganske enkelt er lettere at have med omkring.
Det spekuleres i, at Microsoft eller Microsofts samarbejdspartnere med Windows Blue vil kunne sælge mini-tablets til en pris ned til 199 dollars, eller det der svarer til 1.200 kroner.
Microsoft har i øvrigt selv antydet interesse for mini-tablets, da Microsoft økonomichef Peter Klein har udtalt, at de klar til at reagere på efterspørgslen på forskellige størrelser tablets.