Microsoft klar med ny app-service til almindelige mobiler
OneApp skal være med til at følge op på Microsofts strategi om at bringe mobile applikationer og services ind i almindelige mobiler med mindre hukommelse og processorkraft end de stærkere smartphones.
Programmerne skulle således fylde meget mindre og være hurtigere at installere og billigere af downloade.
OneApp installeres som en almindelig applikation på telefonen, hvor man så let kan få adgang til alle mobile applikationer.
Lanceres i næste uge
OneApp er i første omgang møntet på udviklingslande og det første land, der får glæde af OneApp, er Sydfrika. Her bliver servicen lanceret i næste uge.
Du kan læse mere om OneApp her eller se video om OneApp her.
I skrivende stund understøttes følgende modeller:
Nokia 3555, 5320, 6300, 6500, 6600, E50, E51, E63, E65, E66, E71, N70, N72, N73, N78, N80, N81, N82, N85, N95, N96.
Samsung U900 Soul
Sony Ericsson C510, C902, C905, G705, K610i, K800i, K805i, T650i, W200i, W580i, W595, W660i, W980