Microsoft klar med ny CEO

Her til eftermiddag, dansk tid, har Microsofts bestyrelse udnævnt Satya Nadella til selskabets nye direktør.

Microsoft klar med ny CEO

Satya Nadella påtager sig rollen som direktør og træder ind i Microsofts bestyrelse med øjeblikkelig virkning.

Satya Nadella kommer fra en lang karriere i Microsoft, senest med ansvaret for selskabets Cloud & Enterprise Group, som er blandt Microsofts hurtigst voksende og mest profitable divisioner.

Nadella siger selv, at han er stolt over den tillid, som Microsoft har vist ham og siger, at hvis Microssoft skal udvikle sig, så må han og medarbejderne fortsætte arbejdet med forandringer og at arbejde hurtigere og endnu mere fokuseret.

“Efter at have arbejdet med Satya Nadella i mere end 20 år, er jeg sikker på, at Satya  er den rigtige chef på det rigtige tidspunkt”, siger afgående chef Steve Ballmer.