Microsoft lækker Windows Phone 7-model på Twitter

Nye modeller med det kommende Windows Phone 7 ser ud til at blive ved med at dukke op. Og Microsoft vil nu åbenbart også være med i legen.

Microsoft lækker Windows Phone 7-model på Twitter

Det er ikke længe siden, at det samlede antal kendte mobiler med Windows Phone 7 blot inkludere et par prototyper fra forskellige producenter. Men den tid er tilsyneladende ovre, for nye modeller med det nye styresystem til smartphones vælter nu nærmest frem. Og giganten bag styresystemet, Microsoft, vil åbenbart også være med i løjerne.

Microsoft lækker Europæisk LG-model

Den hollandske afdeling af Microsoft er nemlig nu kommet til at publicere et billede af LG-modellen E900, der muligvis får det mere mundrette navn Optimus 7, når den lander i butikkerne.

Den nye model skulle have en skærm med en opløsning på 480 x 800 pixel, og desuden ikke have noget tastatur, som vi ellers har set på modellen C900, der er en anden LG-mobil med Windows Phone 7, som også dukkede op for nylig.

Der kendes endnu ikke flere detaljer om modellen, men eftersom den er dukket op på en Twitter-side fra Microsoft i Holland, er det efter alt at bedømme en model, vi får at se her i Europa senere på året.

Kilde: yfrog.com