Microsoft Lumia 750 og 850 er nye Windows 10 mobiler
Der blev generelt taget godt i mod Lumia 950 og 950 XL, de første mobiltelefoner fra Microsoft med Windows 10 Mobile, men hvad er næste skridt for Microsoft så, når det kommer til smartphones?
Der lader til at være flere ting på tapetet. Lumia 650 og 750 kan godt vise sig at blive det helt hotte i det billigere segment af smartphones.
Derimod er det ikke sikkert, vi får nogen efterfølger i den dyrere Lumia 900-serie, men i stedet en erhvervsvenlig mini-Surface.
Se også: Hvor er Lumia 950 billigst? Tjek prisguide
Bliver det Lumia 750 eller Lumia 850?
Rygter om en mulig certificering fra de kinesiske myndigheder af en mystisk RM-1182-enhed sår igen tvivl om, hvorvidt Lumia 850 bliver skrottet, som vi regnede med, eller ej.
RM-1182 er enten Lumia 750 eller den genoplivede 850. Måske dukker den op i Barcelona i næste måned ved Mobile World Congress efter at have løbet spidsrod mellem kinesiske certificeringssteder. Ved MWC forventer vi også at blive præsenteret for Lumia 650.
Se også: Mobilabonnementer med fri data
Stor skærm
Når det kommer til Lumia 750, siger rygterne, at vi får en 5,7 tommer stor skærm med fuld HD-opløsning. Indeni finder vi Snapdragon 617 til at køre hele showet med hjælp fra 2 GB RAM og et udmærket batteri, der måske ikke får os helt op af stolene af begejstring, idet enheden siges at være mindre end 7 mm tyk.
Der går også rygter om en opfølger til Lumia 730 fra 2014, men der bliver ikke tale om voldsomme forbedringer, i følge rygterne. En skærm på 5 eller 5,2 tommer med 720p i opløsning. Også tykkelsen skulle blive større, over de 8 mm.
Billedet øverst i artiklen viser en Lumia 930 med Windows 10 Mobile.
Se også: Nyheder om Microsoft