Microsoft: Ny topmobil med Windows 10 snart klar

Mange har spurgt og nu har Microsoft svaret: Windows 10 bliver lanceret med en ny topmobil inden for kort tid.

Microsoft: Ny topmobil med Windows 10 snart klar

Da Windows 10 blev præsenteret i går af Microsoft og fokus var på, hvordan styresystemet fungerer på mobiler. Alle nuværende mobiler med Windows Phone 8.1 vil kunne blive opdateret til Windows 10 – Windows 10 kan i øvrigt også køre på tablets og computerew.

I forbindelse med lanceringen var der mange der spurgte, hvornår Microsoft kommer med en mobil, der ikke ligger i low- eller mid-end-klassen.

Sådan finder du det billigste mobilabonnement.

Arbejder på flagskib med Windows 10

Microsoft nævnte til manges tilfredsstillelse i går, at de faktisk arbejder på en ny topmodel og uden at gå i detaljer omkring det, indikererede de, at telefonen bliver blandt de første produkter med Windows 10.

Formentlig kommer den kommende topmodel ud på markedet, inden opdateringer til computere, tablets og mobiler begynder at rulle ud.

Hvornår denne mobil præsenteres, hvornår den bliver klar til salg eller hvilke specifikationer ville Microsoft ikke ud med, de kunne kun sige, at der bliver tale om et flagskib.

windows 10 mobil

 

Sådan finder du bedste pris på mobiltelefoner.

Måske klar til MWC 2015?

Det er også ved at være på tide med et flagskib fra den kant, den seneste topmodel med Windows Phone blev præsenteret i april sidste år, nemlig Lumia 930. Vi krydser fingre for, at den mobil, som Microsoft nu taler om, vil blive præsenteret på Mobile World Congress 2015 i Barcelona i starten af marts.