Analytiker: Microsoft vil tjene kassen på cloud-tjenester
Microsoft har tilsyneladende planer om at udvide på cloud-siden af selskabet. Ifølge UBS-analytiker Jennifer Swanson Lowe kan Micorsofts nye cloud-computing platform, Azure, kommer til at stå for en stor del af selskabets indtjening de kommende år.
Microsoft vil tjene 50 milliarder dollars på cloud de næste 5 år
Forventningerne er, at Microsoft kommer til at tjene mere end 50 milliarder dollars over de næste fem år. Af de mange milliarder spår Lowe, at de 23 milliarder dollars kommer til at blive tjent på Azure.
Hun sætter desuden en pris på Microsoft-aktier på 105 dollars, hvilket er en stigning på godt 27 procent i forhold til nu.
Se også: Priser på Windows laptops
Digital transformation godt nyt for Microsoft
Erhvervslivet er i gang med en digital transformation, hvor de tager nye teknologier til sig for at kunne følge med markedet eller endda ligge i front. Dette er godt nyt for blandt andre Microsoft, da det vil betyde, at flere og flere virksomheder satser på en cloud-baseret opbygning.
Dette vil få penge i kassen for de selskaber, der tilbyder cloud-tjenester.
Se også: Anmeldelse af Microsoft produkter
Nåede mål før tid + markant aktiestigning
Tilbage i oktober kunne Microsoft fortælle, at deres kommercielle cloud-tjenester nåede op over 20 milliarder dollars i årlig indtjening, hvilket er noget af en milepæl. Især da målet var at nå dette beløb i 2018. Microsofts aktier er da også stigende. I år er de steget 34 procent.
Microsoft har i øvrigt også planer om en grøn opstilling og er i gang med at bygge en vindmøllepark i Holland, der skal sikre grøn energi til deres europæiske datacentre.
Se også: Nyheder om Microsoft