Microsoft-smartphones med Office

Microsoft-mobiler i de lidt mindre formater har hidtil ikke kunnet håndtere Office-dokumenter. Et ny program løser nu det problem.

Microsoft-smartphones med Office

Modellerne, det handler om, er dem, som bruger Windows Mobile til Smartphones. Det gælder blandt andet Samsungs tynde tastaturmobil i320 og flere modeller fra producenten HTC. Det er software-producenten Dataviz, som er i gang med at udvikle en version af ‘Documents to go’ til Windows Mobile Smartphone Edition. ‘Documents to go’ har længe været brugt i Palms lommecomputere og smartphones. Det anses af mange for at være bedre end Microsofts egne programmer til at læse og redigere Office-filer med.

Det er uklart, hvornår Dataviz lancerer en fuld version af programmet. Indtil videre kan man få lov at se en såkaldt "preview", som kan hentes ned fra Dataviz’ hjemmeside. Men der er altså kun tale om en beta-version af programmet.

Udover Word-, Excel- og Powerpoint-filer vil programmet også kunne håndtere PDF-filer og indeholder desuden en funktion til at zippe filer med.