Microsoft tester at integrere Gmail med Outlook
Vi har det, du har det sikkert også – op til flere forskellige e-mail konti. Det kan være en på arbejde, en til det private, en til alle medlemskaber og så videre. Det betyder også, at mange af os har e-mail konti hos flere forskellige selskaber eller tjenester. Gmail er måske den private, Outlook den på arbejdet og Hotmailen den til alt det, man ikke kigger på hver dag, eller en lignende løsning.
Microsoft tester integration mellem Outlook og Gmail
Det har jo sine fordele at have forskellige konti, men det kan også være en fordel at kunne integrere dem, så man kan tjekke det hele samtidig. Er man ude efter en sådan løsning, kan det være interessant at vide, at Microsoft er i gang med at teste en integration mellem Outlook og Gmail.
Et screenshot dukkede op på Twitter, lagt ud af Florian B, og her ser det ud til, at Outlook-brugere kan tilføje en Gmail konto til platformen. Gør man det, ser man altså både Outlook-mails og Gmail-mails, når man går ind på sin Outlook, og man behøver altså ikke tjekke både den ene, den anden og den tredje e-mail for at få et overblik.
Se også: Find de bedste arbejdsabonnementer
Ikke tilgængelig for alle endnu
Det er dog stadig en funktion, der ser ud til at være på test-basis, og det er derfor ikke alle, der har adgang til integrationen. Det kan også være, at Microsoft helt enkelt ruller den ud i etaper.
Det kan derfor være en god idé af og til at tjekke, om den er blevet tilgængelig, hvis den ikke er det nu.
Se også: Nyheder om Microsoft