Microsoft: Vi laver ikke en ZunePhone

Der går rygter om, at Microsoft arbejder på en Zune-mobil i samarbejde med Verizon Wireless. Det afviser Microsoft nu selv - de fokuserer på opdateringer af Windows Mobile i samarbejde med mobilproducenterne.

Microsoft: Vi laver <k>ikke</k> en ZunePhone

Der er været mange spekulationer om, at Microsoft ville være nødt til at lave deres egen "iPhone"-mobil, fordi presset fra netop iPhone, men også Blackberry og de kommende Android-mobiler ganske enkelt ville tvinge dem til det for ikke at tabe markedsandele.

I modsætning til konkurrenterne har Microsoft nemlig ikke kontrol over selve telefonerne, som deres styresystem, ligger på.

De seneste dage har der så været rygter om, at Microsoft ville lave en mobil specielt til amerikanske Verizon Wireless, som skulle tage konkurrencen op med især iPhone hos AT&T.

En talsmand for Microsoft siger nu ifølge informationweek.com, at Microsoft ikke har planer om at skabe deres egen mobil, men at der tværtimod vil indgå endnu tættere samarbejde med de producenter, der bruger Windows Mobile. Både for at sikre bedre brugeroplevelse, men også for at skabe telefoner, der kan konkurrere på prisen.

Microsoft lancerer ligeledes en app store, Windows Marketplace, som skulle se dagens lys i andet halvår 2009.

Mere nyt om temaet

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 30/11/1999 blev sagen bragt videre med et indlæg med tematikken Stortest:GPS-mobiler til sommerenKlik her for at gå til artiklen.. Seneste nyt om emnet finder du her.