Microsofts Menlo-prototype udstyret med barometer
Indtil nu har "Menlo" været et internt forskningsprojekt hos Microsoft at ukendt betydning. I et andet projekt ved navn "activity based navigation" er blevet brugt en mobil enhed med betegnelsen Menlo. Denne skal sandsynligvis adskille sig fra en masse af de mobiltelefoner og andre mobile enheder, som vi er vant til.
Styresystemet er Microsofts Windows Embedded CE 6.0 R2 – en ny version af systemet, som tidligere har været brugt i robuste mobile computere og andre enheder til industriel brug. Skærmen er kapacitiv og 4,1 tommer stor med en opløsning på 480 x 800 pixels.
Når Microsoft bruger udtrykket "aktivitetsbaseret navigation" henviser man til evnen til at genskabe en bevægelse, som brugeren allerede har gjort – uden at være afhængig af en GPS-enhed eller andre eksterne informationskilder. Derfor kommer Menlo-prototypen med et barometer til at måle lufttryk samt en bevægelsessensor, der opfælger selv de mindst bevægelser samt retning og hastighed.
Man kan forestille sig, at teknologien eksempelvis kan bruges til at finde vej tilbage til sin bil på en stor parkeringsplads. Teknologien fungerer selv indendørs, da Menlon kører en Silverlight-applikation som kaldes Greenfield, der registrerer antallet af skridt, som tages, hvilken kompasretning brugeren bevæger sig i samt antallet af etager, man bevæger sig i f.eks. en elevator eller trapper.