Microsofts mobilsalg styrtdykker

Microsoft solgte kun 5,8 millioner Windows-mobiler i tredje kvartal.

Microsofts mobilsalg styrtdykker

Det går godt for Microsoft, undtagen på mobilområdet. I selskabets kvartalsrapport for tredje kvartal peger de fleste tal opad. Undtagelsen er salget af Lumia-mobiler med Windows Phone.

 

Et fald på 58 procent

I tredje kvartal af 2015 solgte Microsoft 5,8 millioner Windows-mobiler, hvilket er et fald med 58 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Også sammenlignet med andet kvartal i år, hvor de solgte 8,4 millioner Lumia-mobiler, er det et kraftigt fald.

Se også: De bedste tilbud på Windows Phone

 

Skyldes ændret strategi

Ifølge Microsoft skyldes faldet ”selskabets nye strategi”, hvilket er en anden betegnelse for, at de helt enkelt ikke har lanceret nogen nye Windows-mobiler siden foråret.

Desuden har de jo i mellemtiden lovet, at nye fede mobiler (Lumia 950 og 950 XL) kommer inden længe med Windows 10, hvilket formentlig har den effekt, at de interesserede venter med at købe.

Spørgsmålet er bare, om disse mobiler vil vende tendensen, eller om der er gået for lang tid, uden at der er sket noget på Windows-området.

Kilde.