Mindst fem nye fra Sony Ericsson i morgen
I morgen holder Sony Ericsson pressemøde over flere steder i verden. Og i følge Mobils oplysninger er der mindst fem nye modeller i pipelinen. Her er, hvad vi tror Sony Ericsson præsenterer i morgen:
P900: Efterfølgeren til P800, er også gået under navnet P810. Mindre end P800 og med bedre skærm. Rygterne går på, at den faktisk bliver næsten lige så lille som T610. Den allerstørste nyhed er uden tvivl kameraet, der i følge alle rygterne bliver et 1,3 millioner pixels kamera. Nyheden om P900 blev i øvrigt sluppet af Ericssons topchef Carl-Henric Svanberg selv.
T610: Efterfølgeren til T610 nu med forbedret farveskærm – TFT – og kamera med indbygget blitz.
Z600: Er en næsten identisk T620, blot i klap-mobil – derfor bl.a. to skærme.
Derudover tyder alt på at der også er to billigere modeller på vej, en efterfølger til T310 og en klapmodel i samme prisleje.
Du kan naturligvis følge med her på sitet fra i morgen formiddag – de første nyheder ventes at tikke ind klokken 11.00