MIO A701: Den rette vej og længere endnu

Det første jeg lægger mærke til ved den her telefon, er skærmen. Den er ikke specielt stor, men den har QVGA-opløsning. Det indebærer, at det, der vises på skærmen, er skarpt og tydeligt. Det giver dog også en ulempe, som jeg vil vende tilbage til senere i testen. Helhedstrykket er alligevel positivt, og da skærmen har godt og stærkt lys, bliver oplevelsen endnu bedre.

Smidig smartphone

Den relativt lille skærm er også med til, at telefonen virker lille i det hele taget. Det er ganske vist en smartphone, så den kan ikke rigtig sammenlignes med almindelige telefoner, når det gælder størrelse, men sammenlignet med andre smartphones, hører den til i den mindre gruppe. Især hvis man tænker på, at producenterne også er lykkedes med at klemme et GPS-modul ind under coveret. Med til at give det smidige indtryk er også de afrundede former. De gør, at telefonen ligger godt i hånden og let glider ned i bukselommen. Man skal dog være lidt forsigtig med den i lommen og sørge for, at tastaturet er låst. Ellers er det ekstremt let at komme til at ringe op, og jeg lider med de stakkels mennesker, der blev ramt af mine ufrivillige opringninger under testperioden, inde jeg fandt ud af, hvor vigtigt det var med tastaturlåsen. Man låser telefonen ved at trykke "unlock" i den nedre kant af skærmen. For at låse op, klikker man på et lille felt på skærmen, der ellers er tomt. Man kan til tider synes, at kombinationen af opløsning og størrelse ikke er optimal.

Mobil GPS – en stor force

Det bliver især tydeligt, hvis man bruger telefonen i bilen til at finde vej ved hjælp af dens GPS-funktion. Der måtte det gerne have været lettere at bruge fingrene til flere indstillinger, så det ikke skulle være nødvendigt at finde pinden frem. Det er for eksempel meget lettere at taste et telefonnummer på det tastatur, man kan få frem på skærmen, hvis man bruger pinden. Fladen til hvert ciffer er for lille til, at det skal virke logisk at bruge tommelfingeren.

Den vel mest interessante funktion ved Mio A701 er dens integrerede GPS-system. Man skal altså ikke gå rundt med et GPS-modul i lommen for at kunne bruge den til at navigere med. Navigationssoftwaren, der følger med, er MioMap 2. Den udmærker sig ved at have et hav af forskellige funktioner. Bl.a. kan man finde tankstationer, restuaranter og biografer i den by, man befinder sig i og man kan notere favoritadresser ind.

Mio A701 kan både bruges i bilen, til fods, på cyklen osv., og den klarer faktisk alle dele glimrende. Godt nok er skærmen lidt mindre end de traditionelle til bilen, men man sidder jo ikke og stirrer på skærmen hele tiden, og desuden kan man få navigationen ledsaget af en stemme, så skærmen betyder faktisk kanpt så meget til navigationen. Lyden var rigtig god i Bluetooth-headsettet, der også kan erstattes med et almindeligt headset med ledninger, eller man kan vælge at få lyden ud gennem A701s egne højttalere.

Forcen er dog bestemt navigationens mobilitet. Det er virkelig en lækker fordel, at den er så let at tage med sig rundt. Desuden har den en rigtig kraftig satellitmodtager, så selv temmelig langt ude på landet fandt den ti satellitter – vældig imponerende.

En rigtig smart funktion er, at man kan sende sin position via SMS til andre, f.eks. ens kollega, der også bruger GPS. Hvis man befinder sig ude på Lars Tyndskids Mark, der ikke er noteret ind på kortet, oplyser SMSen ens position med længde- og breddegrader. Herefter vises positionen så frem på modtagerens GPS-enhed, som så let kan finde vej. Som sagt, det er godt smart!

Vi var også så heldige at få lov at prøve Mio A701 i Rom. Det var dog en anden software, vi brugte i Rom, nemlig Tele Atlas’ helt egen – de står bag halvdelen af al kortlægning til digitale kort i verden, som så sælges videre til f.eks. Mio. Med andre ord er det ikke den præcis samme software, der følger med Mio A701 herhjemme, men den gav en god indikation af, at A701 ikke bliver forældet som navigationsenhed lige med det samme.<