Mobil afslører nye Nokia modeller

I løbet af det første kvartal af 2006 kommer Nokia med fem nye modeller, herunder to nye i N-serien - N71 og N80

Mobil afslører nye Nokia modeller

Normalt er Nokia gode til at holde deres kort og nye produkter tæt inde til kroppen, men denne gang slap hemligheden ud i det fri. Ved en nylig powerpoint-præsentation fik Nokia vist et slide, der ellers ikke skulle havde været vist til offentligheden. Blandt publikum sad en person med et kamera, og vi kan derfor nu fortælle om de nye produkter fra Nokia, der sandsynligvis bliver lanceret inden for den nærmeste fremtid.

Totalt er der tale om 5 nye modeller, som alle skal slippes fri i det første kvartal af 2006. Egentlig er den ene telefon ingen nyhed, da der er tale om N91, Nokias første mobil med harddisk. N91 skulle allerede have været lanceret i 2005, men iflg. Engadget bliver modellen forsinket og kommer derfor først til næste år.

De øvrige fire modeller, N6280, N6233, N71 og N80 har vi dog ikke set tidligere. N71 er en klaptelefon, mens N80 er en ‘slide-variant’, altså en model, hvor tastaturet ligger gemt bag ved skærmen.

Vi vil selvfølglig holde øjene åbne her på Mobil, og så snart der dukker mere information op, vil vi følge op på det.