Mobil-blotter var ekspedient
Flere medier herhjemme har skrevet om en videotelefoni-blotter, som har chikaneret kvindelige 3-kunder med onani for åben skærm.
Ekstra Bladet skriver i dag, at en 40-årig ekspedient har tilstået overfor politiet i Hillerød. Hillerød Politi mener, at der kan være flere hændelser end de anmeldte, men at de ikke er anmeldt til politiet.
I følge Mobils oplysninger, drejer det sig om en Merlin medarbejder, der både har arbejdet hos Merlin i Farum og senest hos en Merlin i et stort københavnsk indkøbscenter. Men her er han jo altså ikke længere….
3 vil ikke kommentere den konkrete sag, men opfordrer kunder, der oplever lignende sager, til at politianmelde det. Herefter kan 3 give politiet klare informationer om, hvorfra opkaldet kommer og hvornår det er sket, hvilket kan være til hjælp i opklaringsarbejdet, forklarer 3″s kommunikationschef, Mika Bildsøe Lassen.