Mobil med din Mac

Kernen i samspillet mellem Mac OS og din mobiltelefon staves Isync. Det er Apples program til synkronisering af computerens kalender og adressebog med mobilens tilsvarende funktioner. Men det er ikke det hele. For har du for eksempel billeder og musik, som du vil bruge, blander vi også programmerne iTunes og iPhoto ind i det. Og når vi nu er så langt, vil du sikkert også have muligheden for at bruge din telefon som modem og koble din Mac op via mobilnettet.

Selve tanken bag OS X er, at det skal være enkelt. Alt skal bare fungere, og du skal slippe for at rode med at installere drivere til forskelligt tilbehør, som du vil tilslutte.

I tilfældet med din mobiltelefon er det første skridt at vælge at "indstille en ny Bluetooth-enhed", angive et kodeord og så lade computeren identificere hvilke funktioner, din mobiltelefon understøtter. Herefter skal de så indstilles, så din computer og telefon kan tale med hinanden. I det her skridt ordnes altså indstillingerne, så du kan koble dig op med telefonen som modem og via Isync synkronisere adressebogen og Mac’ens kalenderprogram Ical med din telefon.

Hænger på Apple

Helt så problemfrit er det dog ikke altid i praksis. Forudsætningen for, at alt skal fungere så smertefrit, er, at Apple opdaterer dine programmer til at understøtte de nye telefoner, og det har man været ret langsomme med. Det kan altså tage noget tid, inden nyere telefoner bliver mulige at synkronisere, og så er det desuden langt fra alle telefoner, der er inkluderet i Apples liste over telefoner, der fungerer med Ical.

Sony Ericsson er godt repræsenteret, ligesom Apples landsmænd Motorola. På Apples hjemmeside kan man se hele listen over de telefoner, der støttes, og siden Nokia tog sagen i egne hænder og lavede egne indstillingsfiler til Isync, fungerer mange Nokia-mobiler bedre end konkurrenternes. Desuden er de hurtigere klar til at lege med Mac, efter de er kommet i butikkerne.

Nokia har godt nok en lidt mere dybdegående synkronisering end standardløsningen, eftersom den også sender for eksempel billederne fra din adressebog med, men ellers er det ikke noget særlig avanceret, der ligger bag synkroniseringen. Det hele bygger på standarden SyncML, og hvis man er lidt modig, kan man både fikse egen understøttelse af den nyindkøbte mobil og med endnu lidt fiksfakserier sørge for, at synkroniseringen også fungerer med andre telefoner, der ikke støttes officielt.

Telefoner, der har forgængere, der understøttes af Isync, kræver relativt lidt modellering, men alt dette kræver, at man surfer mellem diverse fora og leder efter information, og det er jo slet ikke så brugervenligt, som man kunne ønske sig. Desuden kan man ikke være sikker på, at det fungerer. For at være sikker på det, er man henvist til de telefoner, som Apple har på listen over telefoner, der kommer overens med Isync.

Vil du bruge din telefon som modem til computeren, gælder stort set det samme der. Vil Mac OS ikke bruge din telefon som modem, skal du downloade modemscript, som dygtige Mac-brugere har fiflet sammen.

Også USB i Mac

Lettere er det med musik, billeder og andre filer, du vil overføre mellem din computer og mobiltelefon. Eftersom det kan handle om relativt store filer, er det ofte smartere at bruge USB-kabel end Bluetooth. Når vi taler om selve filoverførslen, er der ganske vist flere niveauer, men det er betydeligt mindre problematisk end Isync, uanset hvilken telefon du har. For med USB kommer telefonens hukommelse frem som en harddisk i Mac OS, præcis som den gør i Windows. Der skal altså ingen specialløsninger til. Så snart computeren har fået adgang til telefonens hukommelse, har den mere eller mindre fået frie hænder.

Lettest er det med billeder til iPhoto.

Præcis som når du tilslutter et digitalkamera, dukker iPhoto op, når computeren finder billedefiler på telefonen. Så er det bare et klik, der skal til, for at billederne importeret til computeren, og hvis du vil, sletter den bagefter hukommelseskortet, så det er klar til at blive fyldt med nye billeder.

Læs del 2 via linket forneden.