Mobil og almindelig computer i én

Mobil og almindelig computer i én

Mobiludvikleren Dual Color vil lancere cPC i januar på en messe i Las Vegas. cPC er godt nok en smartphone, men den kører de samme programmer som din hjemme-PC. Den har nemlig to operativ styresystemer. Den kører selvfølgelig Windows Mobile, Microsofts normale operativ system til lommecomputere og smartphones. Men derudover vil cPC som den første smartphone også have Windows XP.

Det betyder, at den kan klare alle de samme Windows programmer i fuld længde, som du kender fra din PC. Modsat Windows Mobile hvor man kun kører særlige programmer i en nedkogt version. Det giver også en lang større valgfrihed, da der er mange Windows programmer, som aldrig kommer i smartphones-versioner.

cPC har fem tommers skærm med en opløsning på 800×480 pixel. Der er tale om touchskærm,så du styrer cPC med den medfølgende pen og to knapper, der fungerer lige som højre- og venstremuseknap.

Der er 40 GB harddisk og en RAM hukommelse på 1 GB. cPC har tre USB-porte, så den kan tilkobles en række ekstra udstyr samt en TV-projektor via en mini-VGA-kontakt.

cPC kommer i butikkerne en gang i næste år, men prisen er endnu ikke blevet bestemt.