Mobil-tv sparkes i gang af EU
Mandag gjorde Europakommissionen Digital Video Broadcasting for Handhelds, DVB-H, til den officielle EU-standard for tv til mobilen. Beslutningen forventes at få teleselskaber, mobil- og tv-producenter ud af starthullerne.
En fælles standard er den eneste måde at skabe et fælles europæisk marked for mobil-tv, sadge Kommissionen. Det fjerner fokus fra rettighedsdiskussioner til hvad det handler om – at komme i gang med at lave tv til mobilerne.
Lovmæssigt er DVB-H standarden det samme som da EU gjorde GSM til standard for mobiltelefoner. Det var i starten af 90’erne og kraftigt medvirkende til at give Europa en førerposition på det globale marked.
DVB-H var i forvejen den mest benyttede teknologi i Europa. Den bliver bakket op af producenterne Nokia, Motorola, Philips, Sony Ericsson og Samsung samt de store teleselskaber Vodafon, O2 og T-Mobile
Kommissionen bad også EU-landenes regeringer om at gøre plads til sendingen af mobil-tv så hurtigt som muligt. Inklusiv UHF-båndet, når det bliver tilgængeligt.