Mobilbatteri redder mands liv

En amerikansk ung mand kan formentlig takke batteriet i sin mobiltelefon for, at han stadig er i live.

Mobilbatteri redder mands liv

John Garder fra Atlanta, Georgia, arbejder til daglig som parkeringsassistent på en lokal natklub. Da to mænd forleden blev smidt ud fra denne natklub, og kort efter vendte tilbage med pistoler, fik Garder ganske uvidende brug for sin mobiltelefon mere end nogensinde før.

De to mænd åbnede ild og Garder blev angiveligt ramt i brystet, hvor et skud gik gennem hans jakkelomme og ramte hans mobil.

Slap med livet i behold
Mobilens skærm blev øjeblikkeligt gennempiercet af projektilet, hvorefter turen kom til batteriet – og her nåede det altså ikke længere. Det store batteri i mobilen afledte  skuddet, og Garder kunne derfor slippe væk med kun enkelte skrammer. Ingen andre blev beskudt eller såret ved skudepisoden.

Det er ikke første gang at en mobiltelefon har ageret beskyttelsesvest. Siden slutningen af 2008 har der været mindst to andre tilfælde, hvor en mobiltelefon ligeledes har reddet en persons liv.

Til de særligt interesserede, kan det nævnes at Garders nu afdøde mobil var en HTC EVO 4G, der med sine 13 millimeter på sidebenene altså var nok til at standse et projektil i høj hastighed.

Kilde: AJC.com