Mobilbrugere kender ikke deres egen mobil
Det er det engelske IT-konsulentfirma LogicaCMG, der står bag undersøgelsen. 48 procent af de adspurgte vidste ikke, hvilken model de var ejer af, kun hvilket mærke telefon var. En gruppe på 9 procent kendte hverken til model eller mærke. De, der havde bedst styr på telefonerne, var drenge og mænd mellem 15 og 34 år, oplyser websitet Slashphone.
Ifølge rapporten kan denne uvidenhed betyde, at operatørerne har et fejlagtigt udgangspunkt, når de forsøger at sælge datatjenester. Man skal blandt andet ofte vide, hvilken telefon man har for at kunne downloade MMS-indstillinger. LogicaCMG mener, at operatørerne og producenterne ikke blindt bør stole på brugernes viden og kundskaber, men at de skal udvikle fælles løsninger, så brugerne rent faktisk ikke har en grund til at skulle spekulere over, hvilken telefon de ejer, når dataindstillinger skal sættes op.