Vi stiller større krav til vores mobilcovers
En af de helt banebrydende features ved den ikoniske Nokia 3210, som så dagens lys tilbage i 1999, var at man kunne skifte front og bagcover, og på den måde gøre sin mobil helt unik.
Nu er der så gået cirka 18 år, og i dag er det så eksterne covers, vi bruger, og vi stiller langt større krav til dem end tidligere.
Se også: Test af smartphones
Mobil-covers, tasker og panserglas
Når det gælder sikkerhedsforanstaltninger som panserglas/skærmbeskyttelse, covers og mobiltasker, er der groft sagt to lejre. Dem, der er for, og dem der er i mod. Der er dem, der siger ”jeg har brugt mange penge på en telefon – derfor skal jeg passe godt på den og beskytte den bedst muligt” og så er der dem, der siger ”jeg har brugt mange penge på en telefon, og jeg vil gerne have, at folk kan se den”.
Argumenterne fra begge lejre giver jo sådan set ok mening, men uanset om man er modstander eller tilhænger af covers og dets lige, så forventer vi langt mere af den slags end tidligere.
Der findes et utal af steder på nettet, hvor man kan købe covers, mobiltasker, panserglas osv. osv., men når man nu har valgt at bruge x antal tusinde kroner på en ny telefon, vil de fleste foretrække, at det cover, eller den taske, de vælger, ikke er håbløst umoderne eller ude af trit med brugerens individuelle stil.
Samtidig forventer vi naturligvis, at vores nye mobiltilbehør er af en god kvalitet, så telefonen rent faktisk ER beskyttet, og ikke bare pakket flot ind.
Se også: Find pris på mobiltelefoner
Funktionelle covers
Der findes som sagt et hav af forskellige – mere eller mindre fashionable – covers på markedet, og det er naturligvis en individuel smagssag, om man er til plast, gummi eller læder. Men mange stiller flere krav til deres covers, og vil gerne have, at de er funktionelle og tjener andet formål end ”bare” at passe på telefonen.
Det bedste eksempel er nok de kombinerede mobilcovers/pengepung/kortholder modeller, der efterhånden har været på markedet i lang tid, og som bliver ved med at sælge.
Se også: Test af covers
Pung og mobilcover i ét
Blandt andet er det amerikanske brand Sena utrolig populært. Sena har skabt en lang række fine mobilcovers, der ganske vist er i den lidt dyre ende af prisskalaen, men som til gengæld giver dig lige det, du har brug for. Pung og mobilcover.
Tag bare deres Ultra Thin Wallet Book til iPhone 7 som eksempel. Det er en både praktisk og elegant løsning.
Se også: Find billig mobilabonnement
Cover med powerbank
Mange vælger også et cover, der kan bistå med et andet og mere lavpraktisk behov, nemlig strøm til telefonen.
Hvis du har en smartphone, der har et par år på bagen, så har du uden tvivl bemærket, at den ikke er helt så god til at holde strøm som den engang var. Det er utroligt frustrerende. Specielt hvis resten af telefonen ikke som udgangspunkt fejler noget. Men hvis du ikke ønsker at skifte batteriet, kan du (i mange tilfælde) vælge et cover, der har indbygget Power-Bank.
På den måde får du både beskyttelsen fra et cover, og kraften fra et ekstra batteri. Særdeles bevendt, hvis du er afhængig af din telefon til daglig, men nødt til at lade den op i løbet af dagen. Det er smart.
Se også: Nyheder om mobilcover