Mobilen der kører på almindeligt batteri

Ikke nok med mobilen ligner et batteri, den kører også på et helt almindeligt AA-batteri. Sanyos konceptmobil sætter enkelthed forrest.

Mobilen der kører på almindeligt batteri

Glem kamera, musikafspiller, hukommelseskort og andre moderne påfund i mobilverdenen. For mange vil jo bare ringe med deres mobiler – og det er også det eneste, man kan gøre med Sanyos nye konceptmobil.

Med den enkelte bruger i tankerne har Sanyo skabt en cylinderformet mobil uden skærm. Det ydre minder i sig selv meget om et batteri, og den kører også alene på et AA-batteri. Det vil sige, at når det løber tør, sætter man bare et nyt ind. Her er intet med opladning i form af ledninger osv.

Den skulle have en standbytid på 250 timer og en 5 timers taletid, hvis der skulle være brug for det.