Mobilen et skridt foran dig
Nutidens mobiltelefoner bliver mere og mere avancerede, og får flere og flere forskellige funktioner. Med et nyt program vil forskere fra Palo Alto Research Center i Californien i USA prøve at kæde flere af disse funktioner sammen i et forsøg på at lette din hverdag.
Det nye program hedder Magitti, og ved hjælp af kunstig intelligens kan det baseres på blandt andet en persons opholdssted og tidspunkt på døgnet foreslå en aktivitet. Er det frokosttid, vil programmet for eksempel via den indbyggede GPS i mobilen finde den nærmeste café eller restaurant. Programmet tjekker samtidig indhold af sms’er og tidligere opholdssteder, så det kan finde ud af, om man mest har hang til at spise på fin restaurant, eller måske hellere bare vil have en hotdog. På samme måde kan programmet også foreslå butikker eller natklubber, som man muligvis, alt afhængig af tid og sted, vil finde interessante.
I første omgang bliver Magitti testet til foråret i Tokyo. Hvis det viser sig at blive en succes, bliver programmet muligvis også udgivet andre steder.