Mobilen som tolk

Som følge af OL i Kina er der kommet en smart mobiltjeneste, der oversætter mellem engelsk og mandarin. Man ringer op til et nummer, siger en sætning og får derefter direkte svar i form af en oversættelse.

Mobilen som tolk

Operatøren Jajah har samtidig med OL i Kina lanceret deres oversættelsestjeneste Jajah Babel, hvor de tilbyder gratis oversættelser til både engelsk og mandarinsk. På et senere tidspunkt skulle flere sprog også blive tilknyttet.

Tjenesten der er gratis at bruge, laver oversættelserne maskinelt. Hvis man vil have en sætning oversat ringer man op til tjenesten, og kan så vælge mellem at få oversat til engelsk eller mandarinsk. Derefter siger man sætningen og lidt efter afspilles samme sætning på det andet sprog.

Da Mobil testede det med engelske sætninger, går det igennem de fleste gange. Dog er sprogkundskaberne hos undertegnede ikke helt så gode ud i mandarin til at bedømme kvaliteten på oversættelsen, men man skal have en smule tålmodighed, da en oversættelse kan tage et stykke tid at bearbejdes.

Tjenesten kan nås via et lokalnummer i engelsksprogede lande, men ellers kan man ringe op fra Storbritannien via telefonnummeret +44 203 355 7628, hvor kun minuttaksten koster.

Inden for kort tid vil Jajah lancerer yderligere en tjeneste baseret på talegenkaldelse. Her skulle det være muligt at sende en sms med hjælp af stemmen.