Mobilen stresser os mere end kærestesorg
En stikkende fornemmelse i brystkassen, sved på panden, galopperende hjerte. Det er bare nogle af de symptomer, som nogen mobilbrugere oplever i hverdagen, hvis man skal tro en engelsk spørgeskemaundersøgelse lavet af engelske The Post Office. Det skriver The Register.
The Post Office, der bl.a. tilbyder mobiludstyr og telefonservices, har undersøgt over 2000 menneskers mobilvaner. 53 procent af deltagerne er ofte nervøse for, om batteriet i mobilen er døende og om de har råd til f.eks. et nyt headset. Tanken om at miste sin headset eller forvilde sig ind i et område uden mobildækning, optager også mange, fremgår det af undersøgelsen.
Ikke at kunne blive kontaktet via mobilen, beskrives i undersøgelsen som mere stressende end at flytte eller slå op med sin elskede!
Det, der på engelsk hedder “nomo-phobia”, altså en fobi, der kommer til udtryk som en frygt for at være udenfor mobilkontakt, påvirker et overraskende stort antal mennesker, i følge Stuart Fox-Mills, der er chef for telefonafdelingen i The Post Office.