Mobilmaster påvirker mere de unge

Umiddelbart er der ingen effekt ved stråling fra 3G-mobilmaster, men alligevel ser unge ud til at blive påvirket mere på koncentrationsevnen i forhold til de voksne.

Mobilmaster påvirker mere de unge

Ny dansk forskning foretaget af Århus og Aalborg Universitet har som hovedpunkt godt nyt at fortælle om den nye 3G-teknologi. For stråling fra de nye 3G-mobilmaster skulle umiddelbart ikke påvirke hjernens ydeevne – både reaktionstid, hukommelse og koncentrationsevne. Men til stor undren for forskerne skulle strålingen i en lille umålelig størrelse ramme de unge.

Strålingen er blevet målt i et forsøg, hvor 40 voksne og 40 unge blev placeret i et klimakammer, hvor de blev udsat for henholdsvis stråling og ingen stråling. Her viste ingen af deltagerne hvornår de blev udsat for strålingen.

Derefter blev testpersonerne ydeevne testet ved hjælp af test, hvor personerne skulle sætte tal og bogstaver i bestemte rækkefølger. Konklusionen på testen stemmer overens med lignende test foretaget i Schweiz og England.

– De voksne bliver lidt bedre til testen i forbindelse med stråling, mens de unge bliver lidt dårligere. Samlet giver det en statistisk signifikant forskel, siger Søren K. Kjærgaard til Politiken.dk, der er lektor ved Institut fort Folkesundhed på Århus Universitet, men påpeger ligeledes:

– Overordnet kan vi ikke dokumentere nogen effekt, siger han.

Ud fra både de danske og udenlandske resultater, mener Søren K. Kjærgaard ikke, at stråling fra 3G-masterne har nogen indvirkning på voksne, men på de unge er der fortsat en smule tvivl.