Mobilmobning bekymrer ikke forældre
Vi har længe haft det indtryk, at forældre har været bekymrede for, at børn og unge mobber hinanden med mobiltelefonen i form at SMS-chikane eller ved at fotografere hinanden i omklædningsrummet – gerne uden at offeret ved af det – for så at sende billederne rundt til hinanden. Også et fænomen som ‘happy slapping’ var været et stigende problem – især blandt den engelske ungdom. En ny undersøgelse viser dog, at forældrene generelt føler sig mere trygge, når deres børn har en mobiltelefon på sig, da de så føler, at de bedre kan holde styr på børnenes gøren og laden – de kan ganske enkelt altid kan komme i kontakt med børnene. Det skriver BBC på deres website.
The Trust for Study of Adolescence står bag undersøgelsen. Den viser, at forældrene ikke er specielt bekymrede over for et fænomen som ‘happy slapping’. Det er derimod børnene selv, der er bekymrede over for dette ubehagelige fænomen og mobilmobning generelt.