Mobilporno forbudt down under

Hardcore porno på mobiltelefonen forbydes nu i Australien. Det kan gå hen at blive et hårdt slag for 3G-markedet down under

Mobilporno forbudt down under

Australian Communications and Media Authority (ACMA) forbyder hardcore porno i mobiltelefonerne i Australien. Al mobilindhold med X18+-klassifikation bliver forbudt, mens mobiloperatørerne skal tjekke kundernes alder, inden de sprøjter blødere indhold ud klassifiseret som R18+. Det skriver The Register.

Eksperter spår, at al fremtid 3G-succes beror på muligheden for at distribuere online spil og pornografi. The Register skriver således, at det, som folk er interesseret i at bruge 3mobilen til, er at spille online på toget og at hente nøgne folk ned på mobilen over en øl på pubben.

3 herhjemme mener dog ikke, at det vil få betydning for dem, da de endnu ikke tilbyder hård porno til de danske 3-kunder. Derfor er den store fortjeneste, som det unægteligt vil give, ikke regnet ind i regnskabet.

– Erotik har betydning for for 3, da det ligger på top 5 over vores mest brugte tjenester, men vi tilbyder ikke hård porno, selvom vi da har overvejet det til en gang i fremtiden, forklarer Mika Bildsøe Lassen, kommunikationchef hos 3, og fortsætter:

– Jeg ser ingen grund til at forbyde det, hvis sikkerheden er i orden. Hos 3 skal man f.eks. tilmelde sig for at få en aktiveringskode. Desuden kan man jo altid gå på Internettet, hvis man ønsker at finde den slags indhold, så det giver ikke rigtig mening af forbyde det, konstaterer Mika.

Pt. er det kun Hutchinson, der tilbyder 3G-teknologien. Vodafone, Telstra og Optus begynder senere på året at sprøjte 3G-teknologien udover det australske landskab, men bliver måske blot en våd plet i bukserne nu et ellers profitabelt marked med et slag fjernes.