Mobils læsere: Vi vil ikke bindes

Orange kan godt glemme alt om at binde kunderne i tre år - det siger danskerne nej til.

Mobils læsere: Vi vil ikke bindes

Skal man tro tendensen i ugens spørgsmål her på Mobil, så kan Orange godt glemme alt om at binde kunderne i tre år.

Orange mener, at der skal være mulighed for at binde kunderne op til tre år. Ellers kan selskabet få svært ved at få økonomien i det kommende UMTS-net til at hænge sammen.

Vi spurgte derfor vores læsere, om den lange bindingstid er en god idé. Og ikke overraskende så svarede 74 procent af deltagerne, at de ikke skal nyde noget af at være bundet så længe til et abonnement.