Mobilsalget falder for første gang i mange år

Finanskrisen og det deraf faldende forbrug har nu sat sit aftryk på mobilverdenen. Sidste kvartal faldt salget af mobiler nemlig markant.

Mobilsalget falder for første gang i mange år

Mobilmarkedet har været i kraftig vækst de sidste mange år. Men nu er det slut. I hvert fald for nu. Finanskrisen er nemlig nu også nået til mobilmarkedet, hvor salget er begyndt at falde for første gang i mange år.

Ifølge det uafhængige analysefirma Strategy Analytics faldt det samlede antal af mobiler solgt fra mobilproducenterne til distributører og butikker til 295 millioner i fjerde kvartal sidste år, hvilket er et fald på 10 procent sammenlignet med samme periode året før. Ifølge direktøren for Strategy Analytics Neil Mawston havde tre af de fem største mobilproducenter, nemlig Nokia, Sony Ericsson og Motorola, en negativ vækst sammenlignet med samme periode året før. For Motorolas vedkommende skulle der være tale om et fald på hele 54 procent.

Kilde: MobileBurn.com