Mobilsnakkere snyder politiet

Mobilsnakkere snyder politiet

Reaktionstiden hos mobilsnakkende bilister fejler ingenting. I hvert fald ikke når de spotter politiet i bakspejlet, fortæller DR Syd.

I de sønderjyske politikredse har man nemlig store problemer med at pågribe bilister, der kører og samtidig taler med en mobiltelefon i hånden.

Den slags skulle udløse bøder, men i samme øjeblik politiet er inden for rækkevidde, så smider bilisten telefonen. Det gør det umuligt for ordensmagten at tage snakkerne på ferske gerning og stikke dem en bøde på 500 kroner i hånden.

I Sønderborg politikreds er der i år kun udstedt seks bøder til mobiltelefonsnakkende bilister. I Esbjerg er der skrevet 28 bøder og i Haderslev er tallet 33.

Til sammenligning er der i år i Haderslev politikreds uddelt 343 bøder til bilister, der kørte uden sikkerhedssele, oplyser DR Syd.

Men – bøder eller ej – så er problemet med mobilsnakkende bilister reelt nok. Og selv om reaktionstiden er stor, når bilisterne ser en politibil, så er mobilsnak i biler – uden håndfrit udstyr – en trussel mod trafiksikkerheden.