Mobilspil – de voksne er storspillerne

Det er de unge der spiller på mobiltelefonerne. Det ved alle jo, men er det nu også sandt?

Mobilspil – de voksne er storspillerne

Ifølge en ny undersøgelse, er vores opfattelse forkert. Alle har mere eller mindre gået rundt og troet at det var de yngre der spillede mest på mobilen. Man ser jo også altid reklamer med teenagere der spiller løs, og mange annoncer er henvendt til dem. Der er dog også nogle andre faktorer der spiller ind, men det vender vi tilbage til.

Analysen i tal

Det viser sig, at de mest aktive spillere faktisk er mellem 25 og 34 år. Det drejer sig ikke kun om at spille, men også downloade nye spil til mobilerne.

Statistikken for 2006 lyder således:

·29 procent af spil blev hentet af brugere mellem 25 og 34 år.

·27 procent blev hentet ned af brugere mellem 18 og 24.

·15 procent blev hentet af brugere mellem 13 og 17 år.

Cirka 50 procent af brugere mellem 25 og 34, og 18 og 24 år, oplyste at de spillede hver dag. Kun 41 procent af teenagerne mellem 13 og 17 spillede hver dag på mobilen.

I løbet af en måned spiller cirka 29 millioner mennesker spil på deres mobiltelefoner. Over 7 millioner mennesker henter spil ned fra nettet, til mobilerne.

Analysen er kun et snapshot

Analysegruppen NPD afslutter med at sige, at de voksnes dominans selvfølgelig også skyldes, at langt flere voksne netop har mobilabonnementer. Mange helt unge har for eksempel taletidskort, og måske begrænset adgange til at hente indhold ned til mobilen.

Derfor er denne analyse kun en form for snapshot af hvad der hentes ned, lige nu og her. Det i sig selv kan være interessant læsning, men giver ikke et helt reelt billede af virkeligheden.