Mobilstrålning påstås at skade DNA
I et EU-projekt har 12 laboratorier undersøgt effekterne af elektromagnetisk stråling på celler. Ved nogle af laboratorierne har man kunnet konstatere skader på cellernes DNA. Resultatet er dog endnu ikke officielt, og har altså ikke gennemgået den revidering, som det er skik og brug inden videnskabelige undersøgelser publiceres.
Franz Adlkofer, som har styret forskningsprojektet, siger til BBC, at folk i så stor udstrækning som muligt skal anvende fastnetstelefoner og at børn kun skal anvende mobiltelefoner i nødstilfælde.
– Vi ønsker ikke at skabe panik, men det er klogt at drage forholdsregler, siger Adlkofer
Han udtaler samtidig, at det kræver fire til fem års forskning inden man kan komme med en endelig konklusion om risici med mobiltelefoni
Lars Mjönes, direktør på Statens strålskyddsinstitut (SSI) i Sverige, er skeptisk omkring Adlkofers udtalelser.
– Det er ikke noget vi er enig i, udtaler han.
Mjönes siger, at Adlkofers resultat anses som kontroversielt blandt andre forskere. Han kender ikke selv Adlkofer, men han opfattes generelt som en, der ikke er bange for at tage for store ord i munden.
SSI anbefaler, at man bør anvende f.eks. headsets for at mindske strålingsfaren, når man anvender mobiltelefonen, men eller ser de ingen anledning til pt. at være så forsigtige som Adlkofer anbefaler.