Mobilt video om tre år

Mobilt video om tre år

Ifølge konsulentfirmaet Northstream er kodeordet for fremtidens mobile net mobilt video. Altså muligheden for at sende og modtage levende billeder på en mobiltelefon eller en PDA’er.

De første mobile tjenester er allerede lanceret i Japan og Korea. Men vi kommer nok til at vente til år 2005, før mobilt video er hverdag for europæerne, vurderer Northstream. Blandt andet mangler infrastrukturen endnu, ligesom de mobile selskaber skal have teknologien og tjenesterne på plads.

Men så er der også masser af penge at hente for de mobile operatører. Mobilt video giver nemlig trafik på mobilnettet. Og muligheden for at lave avancerede tjenester, som man kan tjene penge på.

Video-on-demand er en af de kommende tjenester, der vil blive en stor succes, mener Northstream. Med Video-on-demand kan man simpelthen downloade billeder og lyd. Og så afspille for eksempel en film i en god kvalitet, når man har brug for det.

Også videobilleder i avancerede spil og andre multimedieløsninger vil være en del af fremtidens mobilnet, vurderer firmaet.