Mobiltelefon, GPS og PDA – alt i samme enhed
Med en vægt på kun 150gram, et display på 2,7", 1.3M pixelkamera, Bluetooth samt det medfølgende MioMap software, kan A701’eren tage kampen op med de bedste mobiler, PDA’er og GPS’er.
Fordelen med Mio A701 er, at her serveres hele løsningen i én pakke. Vi tester produktet i næste nummer af Mobil, og den virker en anelse tyk, men eller den rimelig stilfuld i matsort og sølv – et design man ikke lige bliver træt af med det samme. Det store display er trykfølsomt og kan betjenes med fingrene såvel som den medfølgende stylus der opbevares i enheden.
Som sagt tester vi produktet i næste nummer, men vi har allerede leget lidt med GPS-delen, da vi i Rom sidste uge, hvor vi blev præsenteret for GPS-delen. Vi skulle på en rundtur i Rom, hvor vi med A701s kort blev guidet rundt i denne smukke by til alle seværdighederne. Ruten var godt 5 km lang med ca. 10 stop ved forskellige seværdigheder. GPS-systemet fandt selv ud af, hvornår vi var ved hver seværdighed, hvor en stemme så fortalte os alt, der var værd at vide om den. Samtidig kunne man kigge på et 3D-billede af seværdigheden, hvis man ikke gad gå rundt om den (vi bliver da også tilbudt alle muligheder for at blive mere og mere dovne). Et bluetooth-headset sørgede for lyden.
Der var et par tekniske begyndervanskeligheder med GPS-systement, der ikke blev alt for begejstret, hvis man ikke fulgte dens anvisninger til punkt og prikke. Den gjorde således ikke opmærksom på, hvis man gik uden for rutens anvisninger, og da jeg ikke gik helt op til en bestemt bygning, og i stedet gik videre til en den næste, kunne den ikke finde ud af at føre mig videre på ruten, men sendte mig hele tiden tilbage til den missede bygning. Det ville jeg naturligivs ikke, og derfor gik den faktisk i sort. Det var temmelig kritisk, men alt i alt fungerede GPS-systemet nu rimelig godt på den store skærm. I næste nummer af Mobil, kan du læse vores endelige bedømmelse af produktet.