Mobiltelefonen til teenageren
Motorola PEBL – Motorola satser i den grad på designmobiler. Det er sjovt og prisværdigt nok, men det er ikke den mest funktionshungrende teenager, man skal give denne mobil til. Den har VGA-kamera og svag hukommelse. Til gengæld har den et kækt design, kommer i mange farver og har en lav pris. Den er set til ca. 1.250 kroner. Læs vores test af PEBL her.
Samsung X700 – den har et lidt kedeligt udseende, men vinder meget ved nærmere bekendtskab. Den har nemlig mange gode funktioner, som bare fungerer, som de skal. Meget brugervenlig mobil. Der er MP3-afspiller, FM-radio og kamera. Den er set til ca. 1.200 kr. Læs vores test af X700 her.
Nokia 5300 – Den har to af de funktioner, som unge efterlyser i dag: MP3-afspiller og kamera. Kameraet er godt nok kun på 1,3 megapixels, men det kan fint bruges til MMS-beskeder. Plads til hukommelseskort giver mulighed for at gemme meget musik på den. Den er set til ca. 1.850 kr. Læs mere om 5300 her.
Sony Ericsson W550 – En af Sony Ericssons efterhånden mange Wlalkman-mobiler. Denne hører til i den billigere ende. 256 MB hukommelse til musik, som desværre ikke kan udvides. Kamera på 1,3 megapixels. Designmæssigt skiller denne lille buttede mobil sig også ud. Den koster ca. 1.900 kroner. Læs vores test af W550 her.
VK2000 – mobilen til teenageren som bare ikke gider andet end at ringe eller SMS’e. Utrolig lille og let, men der er hverken Bluetooth, kamera, MP3-afspiller eller FM-radio. Den er set til 989 kr. Læs vores test af VK200 her.
LG U300 – Lidt platikagtig, men købes den gennem 3 får man MSN Messenger med samt gode multimediefunktioner. Har 3G, MP3-afspiller samt kamera med 1,3 megapixels. Prisen er ca. 3.500 kr. uden abonnement, men kan koster fra 1.697 med abonnement hos 3. Læs vores test af U300 her.