Mobiltelefonen viser vej
Telefonnummeret til rejsebureauet og den letteste vej derhen, er fremover bare nogle få tast væk på mobiltelefonen.
Og nu får Oranges kunder som de første i Danmark adgang til at søge på både firmaer og private samt planlægge en rute med Eniro Oplysningen på mobilen. Det hele foregår let ved at downloade et program med Eniro oplysningen ned på mobiltelefonen. Hvis man for eksempel ønsker hjælp til at finde vej, skriver man bare start og slutadressen ind, og så modtager man ellers en beskrivelsen af den hurtigste vej.
– Mobiltelefonen har for længst overhalet kalenderen som det vigtigste værktøj. Med mobilen i hånden kan man let finde frem til den nye restaurant, bestille bord og finde vejen derhen. Med fremtidens mobilnet, UMTS, bliver det hele selvfølgelig meget flottere og hurtigere, men fremtiden er faktisk allerede nu – og den virker, siger Morten Christiansen, koncerndirektør i Orange. Det kræver ikke et specielt abonnement, men det kræver en af de nyere mobiltelefoner for at benytte sig af Eniros oplysningstjeneste.
Det er firmaet Mobile People, der har udviklet tjenesten, og de spår, at denne teknologi fremover vil blive ekstremt populær på grund af det helt nye grafiske bruger-interface.
– Eniro oplysningen på mobilen er et godt eksempel på mobilt internet, som vi har snakket om alt for længe. Nu er det her. Alt som brugeren skal gøre er at downloade programmet på mobiltelefonen – og så har brugeren adgang til information om forretninger, virksomheder, kort og ruteplanlægning, siger Adm. Direktør Jens Andersen
Det koster 2 kr. for hver ny søgning. Dog er ruteplanen gratis de første 2 måneder. Eniro Oplysningen kan benyttes på Nokia 3650, 7650, 5100, 6100, 6610, 6800, 7210 og 7250 og flere telefoner vil løbende komme til. Eniro oplysningen kan donwloades gratis til ens mobil-telefon ved at sende en SMS til 1928 med teksten