Mobiltelefoni fylder 50 år
Selvom mobiltelefonen først for alvor blev vigtig for kommunikationen blandt almindelige dødelige mennesker i slutningen af 90’erne, så kan man næsten ikke huske, hvad man egentlig gjorde for at holde kontakten med venner og familie, da man ikke havde en mobiltelefon. I dag er mobiltelefonen livsnødvendig for de fleste.
Det første system hed Mobile Telephony A (MTA) og havde kun nogle få hundrede abonnenter. Det var mest dyre advokater og læger i Stockholm og Göteborg, der tegnede sig for abonnementerne. Dengang kunne basestationer håndtere ca. 100 brugere af gangen.
Den tidlige mobiltelefoni var i starten synonym med biltelefoner eller kommunikation via mobile radioer i en bil. En af de første MTA-radioer vejede mere end 40 kg – i dag vejer de ned til omkring 50 gram.
I 1981 lancerede Ericsson det første moderne mobile telefonisystem, Nordic Mobile Telephony (NMT), og de stod også bag den globale GSM-standard, der blev introduceret i 1991. I 2001 blev 3G introduceret.
Nu kan Ericsson fejre 50 årsfødselsdag for mobiltelefonien, og det gør de med en månedlang udstilling i Stockholm. Den bliver fulgt op med en konference den 26. oktober, også i Stockholm.