Moga Ace Power – den første iPhone gaming controller

Lav din iPhone om til en mini spillekonsol med Moga Ace Power

Moga Ace Power – den første iPhone gaming controller

Siden Apple opdaterede iOS til version 7, har der indbygget i systemet været understøttelse af gaming-controllere. Noget som udviklerne tidligere selv skulle indbygge i deres app, specifikt til den enkelte controller som de ønskede at understøtte.

Derfor har markedet for controllere og controller-styrede spil endnu ikke været ret stort.

Firmaet Moga er dog nu de første til at ramme markedet med deres Moga Ace Power, en “controller” der sættes rundt om din iPhone og giver den nogle Xbox-lignenede knapper til styring af diverse spil.

I følge gaming-siden Kotaku føles Ace Power meget plastik-agtig og billig, men som de siger – det er stadig den første på markedet.

Prisen lander i USA på omkring $60 (ca. 330 kr.), hvilket vil sige at vi nok ikke får den for mindre end 4-450 kr. herhjemme – lidt dyrt for et stykke plastik du kan sætte rundt om din iPhone. Til gengæld har Ace Power dog et 1800 mAh batteri indbygget, som kan lade på din telefon mens du spiller – så måske er der rent faktisk noget værdi for pengene.