Motorola anklager Apple for 7 patentbrud – se hvilke

Apple ligger i krig med Samsung i retten - nu går Motorola til angreb på Apple, da de mener, at de bryder 7 af deres patenter.

Motorola anklager Apple for 7 patentbrud – se hvilke

Alle sagsøger alle – sådan har det været det sidste stykke tid. Senest har den Google-ejede mobilproducent Motorola sagsøgt Apple for brud på hele syv forskellige patenter, som Motorola er indehaver af. De syv patenter dækker over nogle meget basale funktioner for både iPhone og Android-telefoner.  Se herunder præcis, hvad det er, Motorola mener Apple har forbrudt sig med.

Patent 5,883,580 – Udstedt i 1999 og dækker over geografi og tidsmæssigt bestemte beskeder. Det kan for eksempel være advarsler om trafik, man er i nærheden af eller bestemte påmindelser, man får når man står i supermarkedet.

Patent 5,922,047 – et patent tilbage fra 1996, der dækker over noget som basalt som videoafspilleren. Helt præcist dækker det over en enheds mulighed for at skifte fra for eksempel telefon-tilstand til videoafspiller, hvor det er muligt at kontrollere videoen med blandt andet Play- og Pause-knapper.

Patent 6,425,002 – Dette patent dækker over de tekniske muligheder for at dirigere indkommende beskeder til den aktive applikation. Ifølge sagsanlægget er det Push-notifikationerne i iOS, der bryder dette patent.

LÆS ARTIKEL: Apple versus Samsung når nye syrede højder

Patent 6,493,673 – Her går Motorola direkte efter Siri. Ikke så meget dens kunstige intelligens, men helt specifikt den metode, Apple bruger til at kommunikere fra Siri på telefonen og til deres egne servere ved hjælp af XML. Det er altså ikke det, at Siri ved hvad den skal spørge dig om i en samtale, men det at den bruger et såkaldt markup-sprog til at finde ud af det.

Patent 6,983,370 – fortsat kommunikation på tværs af enheder. Her er det i tilfældet, hvor man har startet en samtale via iMessage på for eksempel en Macbook og derefter fortsætter denne på en iPhone.

Patent 7,007,064 – her går Motorola efter synkroniseringen af e-mails gennem iCould. Et eksempel er når en mail bliver slettet på én enhed at den så også slettes på andre.

Patent 7,383,983 – muligheden for at pause en video på én enhed og senere genoptage fra samme sted på en anden enhed.

Om Motorola får noget ud af sagen er endnu uvist, men det er bestemt nogle seriøse patenter ind i mellem.

Læs mere specifikt om de enkelte patenter her.